Jeg har altid været nysgerrig på, hvordan kost, tilskud og alternativ behandling kan hjælpe vores krop med at hele, blive stærkere og mere modstandsdygtig.
Under mine år i Kina blev jeg introduceret til en mere holistisk livsstil end den, vi kender fra Vesten. Her er akupunktur, gua sha, massage, yoga og urter en naturlig del af hverdagen med den filosofi, at hvis vi nærer og balancerer krop og sind, undgår vi sygdom.
Min overbevisning om akupunkturens effekt kom, da jeg selv oplevede lindring af migræneanfald og senere hjælp i forbindelse med fertilitetsudfordringer. Dette vækkede et ønske i mig om at hjælpe andre på samme måde.
Jeg har to akupunkturuddannelser bag mig – en med fokus på håndværket fra Danmarks Akupunkturuddannelse og en teoretisk uddannelse fra Københavns Akupunkturskole. Denne kombination har været essentiel for mig, da akupunktur både kræver praktisk erfaring og dybdegående viden. Jeg vægter en høj faglig standard og som RAB-godkendt akupunktør sikrer jeg, at behandlingerne lever op til de gældende kvalitetskrav.
I mit arbejde som akupunktør fokuserer jeg på at finde den underliggende årsag til dine symptomer. I stedet for blot at behandle symptomerne overfladisk eller 'sætte et plaster på såret', går jeg i dybden med kroppens ubalancer. På den måde hjælper akupunktur ikke kun med at lindre symptomer, men også med at skabe varig bedring
Som behandler og grundlægger af NURA akupunktur ønsker jeg at skabe større bevidsthed om akupunkturens mange fordele og at tilbyde en mere personlig og helhedsorienteret tilgang til behandling.
Kærlig hilsen Katrine Windinge
nura akupuntur
Du er altid velkommen
Er du i tvivl om, hvordan akupunktur kan hjælpe dig, eller har du spørgsmål om behandlingerne, er du velkommen til at skrive på: info@nuraakupunktur.dk eller ringe på: 53 61 99 15